Fortsæt til indhold

Ny viceskoleleder med regnskoven i blodet

Lykkegårdsskolen i Seest har ansat en ny viceskoleleder

Arkiv
Arkiv

Hemmeligheden er netop afsløret. Det bliver helt eksotisk, når Lykkegårdsskolen styrker sin naturfagsundervisning og viden på specialområdet gevaldigt med ansættelsen af 39-årige Simon Ari Marker Pedersen fra Skjern.

Han skal være ny viceskoleleder for den kristne friskole i Kolding fra 1. august.
“Det er fantastisk at få en kapacitet som Simon ved sin side”, fortæller en begejstret skoleleder Lena Viftrup. Ud over at være dykker, har han erfaring både fra folkeskole og friskoleverdenen og som underviser af undervisere.

“Jeg er født i Danmark, men flyttede til Sydamerika som teenager og har boet der omkring 5 år”, fortæller Simon Marker Pedersen. Hans forældre var missionærer der, og siden har hans selv brændt for at koordinere missionsarbejde i regnskovens verdensdel Sydamerika, hvor han hjælper kirkerne på den anden side af Atlanterhavet.
Simon er lærer fra Haderslev seminarium og mangler den afsluttende opgave, inden han er master i naturfags didaktik (undervisningslære red.) fra Århus Universitet.
Efterfølgende har Simon både været efterskole- og folkeskolelærer, ansat som formidler to år i Randers Regnskov, undervist lærerstuderende på UC syd i biologi.

I dag er han specialklasselærer på Specialcenter Vest i Ringkøbing, og han er præst i Skjern Pinsekirke.
Men efter sommerferien rykker familien tilbage til Kolding, hvor de har boet af to omgange. Sidste de flyttede herfra var i 2009.

“Den nye skolereform har fået mange hug, men her på Lykkegårdsskolen er vi sikre på at ansættelsen af den nye viceskoleleder vil skabe et godt fundament for, at skolen bliver en frodig regnskov med stor vækst af mange forskellige ”arter” af børn”, fortæller skolelederen.
Viceskolelederens opgaver er, at videreudvikle skolen og tænke de store linjer sammen med skolelederen.
Den nye viceskoleleder har fem børn sammen med dansk, matematik, natur- og teknik-læreren Kristina, som han også er gift med på 19. år.