Fortsæt til indhold

Til fest med Dog in a Bag

Fredagens store fest markerede starten på Risbjerggård som et progressivt spillested - flere koncerter på vej

Arkiv
red

For resten heller ikke mange håndtasker¿ Men feststemningen var ikke til at tage fejl af, da 300 midaldrende, yngre og især unge Hvidovreborgere strømmede til Risbjerggård i fredags. Anledningen var release-festen for EP-en ¿Rascal Kid¿ med Dog in a Bag, et af Københavns varmeste rocknavne for tiden - med lokale rødder. Og bandet leverede hvad publikum var kommet efter. Scenen var sat Scenen var udbygget til dobbelt størrelse, en helt ny bar var opbygget inde i salen, lyssætningen helt spektakulær og lydanlægget fra MOTO Rental ydede kunstnere og discjockeys fuld retfærdighed. For ikke af tale om røgmaskiner og konfetti-kanoner, som understregede energioverskuddet. Et fredfyldt arrangement, trods lydstyrken. Et homogent publikum og en helt særlig stemning - også udendørs hvor der blev snakket og røget i sommernatten. Pludselig havde Hvidovre fået det progressive spillested, som mange længe har sukket efter. Helt på højde med tilsvarende i København og de andre omegnskommuner. Næste koncert er 1. november hvor bl.a. ZZ Top Jam og Al Bue Band underholder.

Der var knald på, da Dog in a Bag gav den gas.