Fortsæt til indhold

Falske mails i omløb

Mange Hvidovreborgere er blevet hacket

Arkiv
oashvidovreavis.dk

Undertegnede, der er ven med Birte Mignon på Facebook - og mange andre modtog denne mail fra Mignon: ¿Jeg tog en tur til York, Storbritannien og havde min taske stjålet med indeholdende mit pas, kontanter og kreditkort fra mig. Ambassaden er indforstået og villig til at hjælpe ved at lade mig flyve uden mit pas, men jeg mangler at betale for en billet samt bosætte hotelregninger. Derfor kontaktede jeg min bank angående et nyt kreditkort som uden det er jeg desværre forhindret i at få adgang til midler. Men der vil går 5 arbejdsdage inden jeg får adgang til midler på min konto fra Storbritannien. Jeg har derfor brug for dig til at låne mig 1500 Britiske pund til at sortere mig ud af denne knibe, og beløbet bliver betalt tilbage så snart jeg vender tilbage fra Storbritannien. Western Union er den hurtigste måde at modtage de penge. Jeg afventer dit svar. mvh Birthe¿ Flere falske mails Alene sproget i mailen afslører naturligvis at den er falsk. - Jeg beklager de mange mails, som mange har modtaget, lyder det fra Mignon: - Men min mail er blevet hacket. Jeg har skiftet password, og ser frem til igen at få adgang til mine mails. For øjeblikket er mailboksen bare helt tom... Også en anden kendt Hvidovreborger, Torben Thyren, ¿klumrede¿ rundt i England i sidste uge. En mail med præcis den samme ordlyd som mailen fra Birte Mignon - bortset fra at York hos Torben Thyren var udskiftet med Birmingham, blev sendt til en række af Torben Thyrens venner og bekendte.. På sin profil på Facebook skriver han således: - ¿Så er jeg hjemme igen fra Birmingham¿ og min mailkonto er genoprettet takket være Thorkil (Johansen, red.). Der skal lyde en STOR tak for hjælpen. Da vi endelig fik hul igennem til Google og rettet op på deres angreb, så kom min mailkonto frem igen - men på arabisk!!! Det er ikke nemt at ændre sprog, når alt står med tegn læst fra højre til venstre. - Jeg har nok mistet en del mail her fra juni 2014, men det må jeg leve med. - Kender du noget til de idioter, der lægger ens mailboks ned, så lad mig det endelig vide. Vigtigst af alt. Tak for alle indbetalingerne. Nu smutter vi til Brasilien og ser VM -:)) Torben... Redaktionen har kendskab til mindst fire flere af avisens læsere, som har fået deres mail hacket. Der burde være unødvendigt at advare mod at indbetale penge til, at vi kan få hentet alle læsere hjem fra England igen...