Biltyv med bredde
Arkiv
En sag om både hæleri, indbrud og tyveri synes at have haft sit udspring i en Mazda. En 23-årig mand er anklaget for alt det ovennævnte i forbindelse med en række episoder i november og december 2011, der ifølge papirer fra Retten i Roskilde startede med, at manden stjal nøglerne til den omtalte Mazda. Udover biltyveriet skulle manden have snuppet ting fra bilen til en samlet værdi på ikke mindre end 15.000, han skulle have begået flere indbrud i Havdrup samt købt stjålne varer fra en ukendt person. Manden skal for retten 14. juli.