Truede far med mord foran børn
En 26-årig mand er anklaget for at have sat to voksne og to børn i fare ved at køre hensynsløst
Tilsyneladende slog det fuldstændig klik for en 26-årig mand, da han 23. januar kl. 17.30 mødte en familiebil med far, mor og to børn på Østre Ringvej.
I hvert fald skal manden en tur for en dommer, da han er anklaget for hensynsløs kørsel.
Anklageskriftet mod den 26-årige beskriver, at hensynsløsheden bestod i flere ting.
I første omgang skulle manden have kørt meget tæt op mod bagenden af familiebilen, mens han dyttede og blinkede med sine lygter.
Mord uden børn
Rettens dokumenter om sagen beskriver dog, at dette ikke var nok for manden.
I hvert fald er den 26-årige også anklaget for at have kørt og på siden af den anden bil, hvorefter han svingede ind imod den, som om han ville køre ind i familien.
Til slut skal manden også stå til ansvar for anklager om, at han råbte til familiefaren, at han havde slået ham ihjel, hvis der ikke havde været børn i bilen.
8. august skal en dommer se på, hvilke anklager der holder vand, og hvad episoden skal have af konsekvenser for den 26-årige.
hw