Fortsæt til indhold

EM med tre bronzemedaljer

Lokale Sascha Wedel fra præsterede over forventninger

Arkiv
Arkiv

”Jeg har haft det bedste EM nogensinde, siden jeg i 2006 første gang blev udtaget til landsholdet. Jeg havde ingen forventninger om, at jeg kunne performe så godt, så jeg er super tilfreds med mit resultat”.

23-årige Sascha Wedel fra Bowlingklubben Trekanten KIF er kommet hjem med tre bronzemedaljer i kufferten fra EM i Berlin.
Undervejs i EM-turneringen overgik Sacha Wedel sig selv, idet hun slog sin personlige rekord ved over seks serier scorede 1411 kegler – 235 i snit pr. serie.

“Aldrig nogensinde har jeg formået at spille så godt og samtidig holde hovedet koldt i fire timer. Det var helt fantastisk, for før EM var min form slet ikke, som den skulle være. Men mit mentale fokus kom i den grad til at få stor betydning” lyder det fra Sacha Wedel.
De tre bronzemedaljer til Kolding-spilleren kom i hus i diciplinerne single, trio og i team. Sascha Wedel var med til at sørge for, at de danske piger suverænt blev bedste nation foran England og Sverige ved at hente hele ni medaljer.