Fortsæt til indhold

Målmanden er fundet

Mathias Kaufmann afløser Jon Lee i målet på hockeyholdet

Arkiv
ebohvidovreavis.dk

Afløseren er fundet, og her er tale om en tidligere målmand i klubben, i det Mathias Kaufmann vogtede målet tilbage i 2010. - Det er en virkelig god aftale for os, fortæller træner Olaf Eller. - Mathias Kaufmann er en utrolig erfaren målmand, der har spillet for både Herlev og Hvidovre. Det er store sko at skulle fylde ud efter første divisions bedste målmand i Jon Lee, men jeg tror, at Mathias Kaufmann har alle mulighederne for at gøre det... Fortsat fremgang Siden konkursen i Copenhagen Hockey forrige år, som Hvidovre Ishockey jo var en del af og husede hjemmebane for, mærker klubben fortsat fremgang. - Det er lykkedes at få skuden vendt, og det har været et hårdt arbejde. Flere gange har vi været tæt på at give op, men ishockey er en kulturbærer og publikumstræffer her i kommunen. Vi føler et socialt ansvar, og det er det, der er drivkraften, og i sidste ende har fået os tilbageværende personer til at ¿fighte¿ os ud af krisen, udtaler Frank Langemark fra klubben. - Det er naturligvis ikke helt så attraktivt at spille i 1 division som i den bedste række, men vi beviste i sidste sæson, at vi leverede et kamp-setup og underholdning på isen, der er den bedste række ligeværdig, og det har både publikum og sponsorer fået øjnene op for. Ved de sidste finalekampe i foråret var der 1.000 tilskuere i hallen. Det er kun HIF fodbold, der kan matche det her i kommunen. Vi skal nok komme tilbage til den bedste række igen, men først når vi er helt klar til det. I bedste fald når klubben har 50 års jubilæum i 2016... - Selvom sommeren buldrer derud ad, ligger vi ikke på den lade side. Vi lukker næsten dagligt nye sponsoraftaler i øjeblikket. Den opbakning vi får fra både nye og gamle sponsorer er overvældende, og skulle du sidde med en interesse i at støtte en af Hvidovres Kommunes største kulturinstitutioner, så tøv ikke med at ringe til Henrik Sørensen på tlf. 26 85 41 02. Vi har helt sikkert en sponsorpakke, der er tilpasset dine behov... - På den sportslige side sker der også andet nyt. Vi har trukket Rungsted fra Metalligaen i pokalturneringen på hjemmebane den 5. september...