Nævn ser strengt på druk-markedsføring

Debatten om druk og dumpingpriser på lokale værtshuse og diskoteker har måske allerede startet en positiv bevægelse.
“Det er set før, at den slags debatter i sig selv skaber en fælles enighed om, hvad der er god stil,” siger folketingsmedlem Benny Engelbrecht.
Han er socialdemokratisk erhvervsordfører, og han afviser, at en lovfæstet mindste-pris på alkohol er løsningen, når en kreds af vejlensiske diskoteker advarer mod druk og pris-dumping.
“Jeg synes, at det er flot og fint, at man lokalt tager snakken,” siger han og afviser i samme åndedrag påstanden om, at det lokale bevillingsnævn ikke kan gøre meget.
“Der er meget stor forskel på, hvor opsøgende kommunernes bevillingsnævn er i denne slags sager. I nogle byer går nævnet aktivt ind i sager og klager til Alkoholreklamenævnet, når de ser, at diskotekerne markedsfører sig for aggressivt mod de unge. Det kan politiet og et hvilket som helst nævn vælge at gøre. Også Vejles,” siger Benny Engelbrecht.

Strengt nævn

Alkoholreklamenævnet kan udstede kritik af markedsføring og eventuelt videregive sager til Forbrugerombudsmanden.
Blandt nævnets afgørelser det sidste år er der adskillige, der kan sammenlignes direkte med forhold i Vejle.
For eksempel har nævnet udtalt kritik af et diskotek i Randers, der på facebook markedsførte fri bar, når først entréen er betalt. Det er det, nævnet kalder ad libitum-servering. Og det er en regelbrydende opfordring til umådeholdent alkoholforbrug, mener nævnet.
Et andet eksempel er et diskotek i Fjerritslev, der på plakater markedsførte sig med ordene 'Party Till It hurts' i forbindelse med skolernes ferier.
Et diskotek i Odder markedsførte sig på facebook under betegnelser som for eksempel 'Gym afterparty'.
Begge dele er ifølge nævnet en overtrædelse af reglerne for markedsføring overfor børn og unge - samt en uacceptabel sammenblanding af uddannelse og alkohol. Alle tre eksempler ses også i Vejle.
Nævnet forbyder desuden, at værtshuse, diskoteker og andre markedsfører alkohol i medier, hvor over 30 procent af læserne/brugerne er unge.
Dermed risikerer mange værtshuse at være på kant med reglerne alene ved, at de markedsfører sig på facebook. Uanset, hvad der måtte stå i deres markedsføring.
“Alkoholreklamenævnets regelsæt er strammere end markedsføringslovens regler. For eksempel kræver nævnet, at alle fotomodeller i alkoholmarkedsføring skal være over 25 år - og de skal også se ud til at være ældre end 25 år,” siger kommunikationschef Per Sten Nielsen fra Bryggeriforeningen, hvor nævnet holder til.

Offentliggørelse

Alkoholreklamenævnet har ingen sanktionsmuligheder, men kan vælge at offentliggøre kritik af et diskoteks markedsføring.
Trods de svage sanktionsmuligheder retter de fleste sig efter nævnets kritik. Det gælder for eksempel det vejlensiske diskotek Globe.
Sidste år kritiserede nævnet Globes markedsføring af fri bar og spritus-præmier ved konkurrencer ved en 16+ fest. Her rettede diskoteket ind og understregede, at unge under 18 ikke kunne få udskænket alkohol.