Fogt første FCR-æresmedlem
Arkiv
Advokat Thomas Fogt, der er med i et firma i Allehelgensgade, blev ved oprykingsfesten hos FC Roskilde lørdag aften udnævnt til klubbens første æresmedlem. I sin begrundelse fremhævede den nuværende formand Carsten Wickmann det store arbejde, som Thomas Fogt havde udført, da klubben i 2004 blev stiftet som en fælles overbygning for RB06, Himmelev og Svogerslev. - Du tog rundt og talte med en masse sponsorer, kommunen og de forskellige klubber, og det var et kæmpemæssigt puslespil at få til at gå op. Det krævede en hel særlig indsats. Efter de første år valgte Fogt at gå af med følgende begrundelse: - Jeg er meget bedre til at starte og sætte i gang end til at holde vedlige. Derefter overtog Carsten Wickmann pladsen i slutningen af 2006.