Strøbyskolen nummer fire ved Skole-OL
Arkiv
STRØBY: 5. årgang på Strøbyskolen deltog med deres atletikhold ved det netop afsluttede Skole-OL på Østerbro Stadion i København.
- Vi dystede mod 1.300 elever fra hele landet, som alle havde kvalificeret sig til denne dag. Vi fik 101 points, og blev samlet nr. 4 ud af 80 hold, kun et point fra 3.pladsen, hvilket er super flot, siger Jon Bech-Jensen der er lærer for de dygtige elever.
Efter formiddagens indledende heats, så havde Strøbyskolen kvalificeret sig til 5 finaler ud af 9 mulige. Skolens mix-stafet på 60 meter tog sølv, mens Andrew fra 5.c tog guldet i 2.000 meter løb.
- En fantastisk dag med fede oplevelser og glade børn, fastslår Jon Bech-Jensen.
pm