Fortsæt til indhold

To mistænkt for salg af stoffer

Arkiv
Arkiv

En 25-årig mand fra Nærum og en 24-årig mand fra Amager blev lørdag begge sigtet for at have narko på sig og for sandsynligvis at ville sælge det videre.
En narkohund snusede sig lørdag eftermiddag frem til den unge mand fra Nærum ved den østlige indgang på Roskilde Festival. I hans bagage fandt politiet 15 joints, 20 kapsler med Ecstasy, ca. 30 gram amfetamin, salgsposer og en digital vægt.
Amagerkaneren blev opdaget samme aften, da han røg en joint. Da politiet undersøgte hans bagage fandt man frem til 23 salgsposer med et gram kokain i, fem salgsposer med MDMA og en stor pose marihuana.
Politiet valgte at undersøge begge de unges hjem, hvor ordensmagten fandt frem til flere stoffer. Stofferne blev beslaglagt og begge sigtet for at have tingene på sig og de er mistænkt for at ville sælge videre.