Fortsæt til indhold

Sønderborg er fremme i balletskoene

Balletskolen i Sønderborg har lige så mange talenter som Aarhus

Arkiv
Arkiv

Balletten stortrives i Sønderborg. Det står klart efter, at årets eksamener for Den Kgl. Ballets fem talentcentre over hele landet er afholdt.
Selvom Sønderborg har landets mindste talentcenter, er der lige så mange talentelever, som på de større balletskoler i f.eks. Aarhus og Esbjerg. Ni elever, heraf syv nye og to videregående, udgør de to lokale elitehold til næste sæson, og det er første gang, at så mange er sluppet igennem nåleøjet.
Eleverne, der tæller otte piger og én dreng, har udsigt til et års hårdt arbejde i træningssalen flere gange om ugen, inden næste års eksamenen afgør om alle ni kan fortsætte.
Træningen i Sønderborg bliver krydret med rejser til det Kgl. Teater i København samt aktiviteter i Odense, Holstebro og Esbjerg.
Den Kgl. Ballet finansierer delvist undervisningen af eliteholdene lokalt. Herudover udsendes konsulenter til Sønderborg for at give Danseakademiets leder, tidl. kgl. balletdanser Melissa Mathies, en hjælpende hånd med talentplejen.