Sådan kom Slagteriskolen til Roskilde

Når Slagteriskolen i denne uge fejrer sit 50 års jubilæum ved Maglegårdsvej, er det ikke mindst historien om Karl Teglmand, som har spillet en afgørende rolle allerede, før den blev oprettet og siden gennem 33 år som forstander.
Roskilde Avis mødte den nu 88-årige igangsætter på skolen, hvor han stadig har sin gang og kommer fint ud af det med den nuværende direktør Marlene Selvig-Hansen, der er uddannet cand. polit. (nationaløkonom) og kom til skolen fra et job som administrationschef på DMU-Risø.
Mens Teglmand fortæller om skolens start og historie, skinner det tydeligt igennem, at han har været utroligt engageret og stadig holder meget af den institution, der blev hans livsværk.
Derfor husker han også det hele godt og kan berette, at grundlaget for, at skolen kom til at ligge på Maglegårdsvej i Roskilde faktisk blev lagt 10 og 20 år før indvielsen i 1964.

Britisk bacon og tyske svin

Helt tilbage i 1944, da den tyske besættelse af Danmark stadig kom til at vare et år, begyndte en fremsynet chef i centraladministrationen Gustav Howy at tænke på, hvordan Danmark igen skulle få gang i bacon-eksporten til England og de gode indtægter derfra, når krigen var forbi.
Problemet var nemlig, at der ikke rigtig var flere magre bacon-grise, som englænderne vil havde dem. Fire års tysk overherredømme havde betydet, at grisene blev fedet op til 100 kg med masser af spæk, sådan som ‘herrefolket' ville have dem til pølser og meget andet.
- De forædlede grise var blevet til store tyske svin, fortæller Karl Teglmand.
Afbrydelsen af eksporten til England havde imidlertid også et uventet positivt resultat. Betalingen for de grise, der var sendt af sted før den tyske besættelse 9. april 1940, blev indefrosset i Bank of England, så pengene ikke kom tyskerne til gode.
De danske bønder fik i første omgang erstatning af forsikrings-selskaberne, og selv om disse efter krigen fik størstedelen af formuen fra London, var der alligevel løbet renter på, så kontoen udviste et overskud på 18 millioner.
Med disse penge startede så hele arbejdet med at forædle de danske grise på ny, så de kunne sælges til briterne og give god valuta i den slunkne danske statskasse.

Forsøg og forskning

De første seks millioner blev brugt til at opføre fire svineforsøgs-stationer, hvor grisenes kødkvalitet kunne blive udviklet ved avlsarbejde. En af disse fire blev placeret lige udenfor Roskilde, ved starten af Ledreborg Allé.
De næste 6 millioner blev brugt på Slagteriernes Forsknings-institut, der blev opført på hjørnet af Sdr. Ringvej og Maglegårdsvej. Denne placering opfyldte nemlig to afgørende krav. Dels skulle det ligge ved siden af en svineforsøgs-station, og dels skulle det være tæt på jernbanen, der var nødvendig for at kunne transportere slagtede og parterede svin i kølevogne.
Her kom Karl Teglmand, der egentlig er udlært murer og siden læste til bygnings-ingeniør, ind i billedet, fordi han var med til at projektere opførelsen af forsknings-instituttet. Da byggeriet på Maglegårdsvej så gik i gang, blev han konduktør og dermed leder af håndværkernes arbejde.
I starten var slagteruddannelsen foregået på Teknisk Skole i Odense, men den flyttede nu også til Roskilde, hvor det lokale svineslagteri ved undergangen under Køgevej kunne tilbyde plads til den praktiske del af undervisningen, mens den mere teoretiske del så foregik på forsknings-instituttet.
Dette var blevet færdigt i 1954, og her fik Teglmand så job med at rejse rundt til de dengang 100 slagterier i hele landet for at lære dem om produktivitets-fremmende arbejdsgange, som havde været en succes allerede under krigen i USA.

Planlagt skole

I 1958 fik Danmark en ny lov om uddannelse af lærlinge, så de ikke længere skulle gå på skole om aftenen, hvor de sad og faldt i søvn efter at have arbejdet hele dagen. Nu skulle undervisningen foregå opdelt i fag og årgange, så de unge håndværkere fik mere ud af det ved at have både praktik og teori.
Slagteribranchen besluttede at lave sin egen skole, og dens daværende formand Johannes Dons-Christensen, der selv var forstander på en landbrugsskole, satte Karl Teglmand på opgaven med at planlægge uddannelsen og skolen fra bunden.
Da Roskilde allerede havde både en svine-forsøgsstation og uddannelsen placeret på forsknings-instittutet samt det lokale slagteri, blev det også besluttet også at placere den nye Slagteriskole ved siden af på Maglegårdsvej.
Teglmand kastede sig over opgaven med at skabe den kommende uddannelse, hvor bygningerne blev udformet, så der både var plads til praktisk og teoretisk undervisning, samt indkvartering af eleverne fra hele landet.
I 1964 blev skolen så åbnet, og i de næste 33 år sørgede forstanderen for, at det blev en respekteret erhvervsskole, både i Roskilde og i resten af landet.

Disciplin og demokrati

Når Teglmand skal forklare ideen med skolens undervisning, henviser han til et besøg i Svendborg, hvor han oplevede to helt forskellige principper på den samme vej.
I den ene ende var der en søfartskole, hvor de kommende styrmænd blev kørt med kadaverdisciplin og smidt ud for selv små forseelser. Modsat var så en efterskole efter det såkaldte Summerhill-princip, hvor alle støre afgørelser skulle tages i plenum af både ansatte og elever i fællesskab.
- Efter den oplevelse besluttede jeg, at vores skole nok skulle være noget midt imellem. Men generelt synes jeg nok, at disciplinen i vores uddannelses-system efterhånden er for dårlig, og det går også ud over indlæringen.
Som eksempel fortæller Teglmand, at de lærere, han ansatte på sin nye skole, skulle være fysisk tilstede og forberede timerne i deres arbejdstid.
- De syntes, det var helt i orden, for de kom jo ude fra den almindelige produktion, hvor den slags er normalt. Vi sørgede også for at have lærer-teams, hvor grupperne havde ansvaret sammen, enten det nu var slagtere, pølsemagere eller tarmrensere. Det gav også gode resultater.

Brug for flere grise

Karl Teglmand følger stadig med i branchen, hvor den altdominerende koncern Danish Crown nu klager over, at der er for få grise i Danmark, så slagtningen bliver for dyr.
- Jeg vil give dem ret, og det er nødvendigt at udvide, hvis vi vil bevare denne meget store og vigtige produktion i landet. Jeg kan ikke lide, at man nu kører små grise til opfedning i Tyskland, før de slagtes, men det er svært at bebrejde den enkelte landmand, hvis vedkommende kan se en fordel i det.
- Når der er så meget kritik, er det nok, fordi landbruget har været for dårlig til at informere om alt det, der faktisk gøres for at forbedre dyrevelfærden her i landet. Alle i branchen ved jo, at jo bedre grisene behandles, desto bedre bliver det økonomiske resultat også.
- I gamle dage blev visse medarbejdere på slagterierne jaget ned til modtagelsen af slagtesvinene som en slags straf. Så stod de der og sparkede til grisene, fordi de var sure på deres chef. Den slags duer slet ikke, og i dag bruger man lysvirkninger og andre psykologiske metoder for at lokke grisene frem til det rum, hvor de bliver bedøvet før slagtningen.
- Hvis vi nu gør det rigtige i tide, har slagteribranchen stadig en fin fremtid her i landet, mener Karl Teglmand.
tk