Fortsæt til indhold

Flygtningebørn mangler forældre

Arkiv
Arkiv

Seks børn i Roskilde Kommune mangler i øjeblikket personer eller familier, som vil påtage sig forældremyndigheden over dem. Det er børn, som er flygtet fra Afghanistan og Afrika på grund af krig og sult. Formanden for Skole- og børneudvalget Claus Larsen appellerer til, at frivillige rækker børnene en hjælpende hånd. - Der er brug for borgere, som frivilligt stiller op og uden betaling tager forældremyndigheden for et barn, der er flygtet uden sin mor og far, siger Claus Larsen. At påtage sig forældremyndigheden betyder ikke, at man skal forsørge de unge eller have dem boende. I stedet mødes man cirka en gang om måneden med den unge og deltager i to statusmøder årligt.

Flygningebørn i Roskilde

Roskilde Kommune modtager hvert år omkring ti uledsagede flygtninge under 18 år. Deres asylsager behandles i Udlændingestyrelsen, og de anbringes i børneasylcentre, mens deres sager behandles. Når de får opholdstilladelse, overtager Roskilde Kommune ansvaret for dem, og de anbringes på opholdssteder i nærmiljøet. Rekrutteringen af forældremyndighedsindehavere foregår i tæt samarbejde med Røde Kors. Man kan kontakte Lotte Lavigne Elbirk, Røde Kors på tlf. 24 80 78 07 .