Avedøres seneste scoop
Avedøre har fået tilgang af HIF-divisionsspilleren Stefan Sørensen
Den tidligere HIF¿er Stefan Sørensen har meldt sin ankomst. Han havde egentlig kontrakt med Hvidovre frem til den 31. december 2014, men havde også indbygget en klausul, der kunne løse ham fra kontrakten. Det er sket. - At en spiller af Stefan Sørensens karat vælger at spille for os, betegner vi som noget af et scoop, fortæller træner i Avedøre Jan Christensen. - Stefan har en masse erfaring og har spillet omkring 100 kampe for HIF, så det er noget vi rigtig godt kan bruge. Vi ved, at han stadig render rundt med en skade i lysken, og det er uvist, hvornår han bliver den kvit, men han skal træne mindre end i HIF, og det er også en af årsagerne til klubskiftet. Han har fået nye udfordringer på sit arbejde, der gør, at tiden ikke er til fire ugentlige træninger. Han kommer til at glide stille og roligt ind i de rammer, der er i Avedøre, og han har hele tiden haft en bred kreds af kammerater hos os og kender vores sociale liv og den styrke, der ligger i det... - Vi ønsker ham velkommen og ser frem til samarbejdet med ham...ebo