Minibyen fortjener anerkendelse
Alle der har fulgt Minibyen eller besøgt den i Geografisk Have, kan ikke være andet end imponeret over det utroligt flotte arbejde. De frivillige bag har skabt en dejlig turistattraktion, som er en gevinst for Geografisk Have og hele Kolding.
De flotte huse, Koldinghus, Slotssøen, det gamle rådhus, hele opstillingen, rigtig mange sjove detaljer og de frivillige selv, gør at man altid har lyst til at besøge Kolding Miniby. Det er rigtig godt lavet og det fortjener anerkendelse.
Tiden er kommet til at byrådet påskønner den store indsats og det bidrag Minibyen er til Geografisk Have.
Derfor er det kun rimeligt, at byrådet i forbindelse med budgetforhandlingerne i september afsætter et beløb til, at støtte det gode arbejde, vedligeholdet og udviklingen af Kolding Miniby. Det vil Dansk Folkeparti, stille forslag om.
Minibyen har også spændende planer om en udvidelse. Sådan at Minibyen kan vise det gamle Kolding, ned til Sønderbro og Kolding å. De planer bør byrådet også hjælpe på vej. Så attraktionen kan udvikle sig, til gavn og glæde for mange