Glidende overgang
Hans Holmer, næstformand SF-Kolding
Skovbogade 8
6000 Kolding
I SF gik vi til byrådsvalg på at der skal være glidende overgang på alle skoler i kommunen fra den 1. April hvert år. Derfor er vi i SF rigtig glade for at glidende overgang fra skoleåret 2015 nu er en realitet på samtlige skoler.
Glidende overgang betyder at alle børn, forældre og skoler nu har mulighed for at indlede et skolesamarbejdet tidligere og mere fleksibelt.
Samtidig giver det de kommende skolebørn meget bedre muligheder for at vænne sig til de nye rammer, det er at starte i en folkeskole.
I dag findes der stadig 3 skoler (Lyshøj, Alminde Viuf og Aalykke) hvor de kommende skoleelever ikke har et førskoleforløb.
Det er ikke kun de kommende skolebørn der får glæde af glidende overgang på alle skoler- Også pædagogerne og børnene i børnehaverne får nu mulighed for at arbejde mere fokuseret med de nye store børn der er i børnehaven.
Kort sagt, glidende overgang er til glæde for børnehavebørnene, de kommende skolebørn, ansatte på skoler og i børnehave, samt forældrene. Derfor er vi i SF godt tilfredse med det opnået resultat.