Stort fodboldstævne ved Nydamskolen
fodbold Hundredvis af drenge og piger glæder sig til det store fodboldstævne BNS Andelskassen Cup, der afvikles ved Nydamskolen og de to Sundeved-haller lørdag den 16. august. "Sidste år overgik jo vores vildeste forventninger med lidt over 750 piger og drenge i alderen 5-12 år, så vi er meget spændte på, hvor mange der tilmelder sig i år," fortæller Jim Larsen, der er en af arrangørerne fra fodboldklubben BNS. I 2012 blev stævnet for første gang flyttet til banerne ved Nydamskolen, hvor der er masser af plads og fine omklædnings- og toiletforhold. "Vi er sikre på, at det igen bliver en rigtig hyggelig dag med masser af glade børn, heppende forældre og stor aktivitet gennem dagen på og uden for banerne. Og der er såmænd også en del af komme efter for spillerne," siger Jim Larsen. Tilmelding til stævnet sker på www.bns-fodbold.dk.