Fortsæt til indhold

Populær pige fejrede første 10 år hos Home

Arkiv
Arkiv

JUBILÆUM: Når man kontakter Birthe Kaads Home-forretning i Køge mødes man altid af et stort smil, og i mange tilfælde er det den 36-årige Carina Halby Hansen, der er ansigtet udadtil. Carina har nu i 10 år taget sig af kundebetjeningen og den interne sagsbehandling hos Birthe Kaad, og det lille jubilæum blev markeret den 1. juli i forretningen på Søndre Alle.
Carina Halby Hansen er ægte Køge-pige, men startede alligevel sin karriere hos Home i Hvidovre som kontorelev med speciale i ejendomshandel. Hun blev 6 år i Hvidovre, indtil hun søgte og fik jobbet hos Birthe Kaad, der på det tidspunkt holdt til på Strandvejen 2.
- Det var skønt at få et job i sin hjemby – og så hos Birthe – bedre kan det ikke være, smiler Carina Halby Hansen, som i dag bor i Herfølge.