Stændertorvet spærres i fem uger
Brolægningsarbejde lukker for trafikken fra Allehelgensgade over torvet
Brolæggerne skal nu i gang med at lægge den nye belægning på Stændertorvet ved Allehelgensgade. Det betyder, at trafikken over torvet mellem Allehelgensgade og Palæstræde bliver spærret for biler og busser i fem uger. Arbejdet går i gang mandag 7. juli. I de første tre arbejder brolæggerne med at lægge fliserne og bagefter skal der bruges to uger, hvor underlaget skal hærde, så det kan klare den tunge trafik. Brolægningen bliver af bornholmsk granit, som granitbrudene i øjeblikket er i gang med at bryde og skære til, så det passer til belægningen på Stændertorvet. Der er tale om Blå Rønne granit og Moselykke granit. Der bliver også lagt slidte brosten af nordisk granit to steder på torvet. Det er ved Fondes Bro og fra Palæet og et stykke ned mod Allehelgensgade.
Flere lukninger
Hvis man skal færdes i Roskildes bymidte i bil i perioden, skal man være opmærksom på at der også er store fjernvarmearbejder i gang. Hersegade er spærret for gennemkørende trafik frem til 11. August. Så det er ikke muligt at komme den vej ud af bymidten, hvis man er kørt op mod et lukket Stændertorv og vil væk igen via Læderstræde og Hersegade. ja-