Fortsæt til indhold

Superligahold spiller i Sønderborg

FC Sønderborg møder superligaholdet SønderjyskE i opvisningskamp i Sønderborg

Arkiv
Mikkel Hansen

FC Sønderborg har netop sikret sig oprykning til Danmarksserien i næste sæson, men allerede den 2. juli får holdet mulighed for at prøve kræfter med et stærkt mandskab.
Her møder FC Sønderborg nemlig superligamandskabet SønderjyskE i en opvisningskamp på Alsie Express Park (Sønderborg Stadion).
Begge hold ventes at stille i stærkeste opstilling, og der bør være lagt op til en underholdende kamp med de to sønderjyske mandskaber.
Kampen er samtidig optakt til begge holds kommende sæson, hvor FC Sønderborg er rykket op i Danmarksserien efter en forrygende sæson med 13 sejre og blot et enkelt nederlag.
SønderjyskE er klar til endnu en sæson i superligaen, hvor det ellers længe så sort ud.
Kampen mellem FC Sønderborg og SønderjyskE spilles onsdag den 2. juli kl. 19.00 på Alsie Express Park.