Kunst fra Nordatlanten på Kolding Bibliotek
Region Syddanmarks Kulturpulje har givet midler til kunstudstillingen ”North Atlantic Greeting”, der er kommet i stand i forbindelse med åbningen af Nordatlantisk Hus i Odense d. 9. november 2013.
”North Atlantic Greeting” udstilles på Kolding Bibliotek fra 5. august til 31. august. ”North Atlantic Greeting” er en kunstudstilling bestående af udvalgte værker udført af nutidige anerkendte kunstnere fra Færøerne, Island og Grønland.
Kunstnerne og værkerne er udvalgt i et samarbejde mellem Grønlands kunstnersammenslutning KIMIK, Nordens Hus i Island og på Færøerne samt Nordatlantisk Hus, Odense. Udstillingen omfatter, malerier, skulpturer, glaskunst, fotos og to videoinstallationer af anerkendte og nutidige kunstnere fra Grønland, Færøerne og Island.