Fortsæt til indhold

Kolding Kickboxing i Tyskland

Kolding Kickboxing tog medaljer med hjem fra stævne i Tyskland

Arkiv
Arkiv

Kolding Kickboxing var i weekendeN til stævne i Tyskland, idet tre kæmpere drog afsted til det store Internationale stævne, German Open i Wilhelmshaven.
De 3 kæmpere var Pernille Matthews, Jens Brinch og Nick Kristiansen.

Pernille var første kæmper i kamp, og her mødte hun en stærk kæmper fra Holland, som hun tabte til. Pernille stillede også op i en anden klasse og her klarede hun sig bedre, og kæmpede næsten lige op, men tabte dog.

Jens Brinck ramte på ingen måde dagen, og tabte sin første kamp i sortbælte klassen. Derimod gik det noget bedre i farvede bælte klassen og kæmpede sig frem til en Bronzemedalje.

Kolding Kickboxing havde en af sine nye unge talenter med, 12 årige Nick Kristiansen, der skulle deltage i sit første Internationale stævne.
I hans egen vægtklasse -50 kg gik han hele vejen til tops og efter 4 vundne kampe, stod han med sin første Internationale guld medalje.