Kan man gå til eksamen i ’fødselsdag’
Svaret er ja for på Grejsdalens Efterskole har man gjort det
På Grejsdalens Efterskole er har eleverne udviklet nye strategier og fødselsdagskoncepter for Fødselsdagskompagniet, en frivillig forening fra Aalborg, der i år har modtaget Fællesskabsprisen.
Opgaven var hemmeligholdt for eleverne, og blev afsløret af Fødselsdagskompagniet, da de besøgte skolen den 18. juni. Derefter havde eleverne 48 timer til at arbejde i dybden med deres eksamensopgave. De fik valget mellem at udvikle et nyt fødselsdagskoncept til foreningen eller formulere en strategi for hvervning af flere medlemmer til foreningen.
Opgaven var kulminationen på elevernes arbejde med medier, kommunikation, innovation og medborgerskab i løbet af skoleåret.
“Det var en rigtig god oplevelse for os at samarbejde med Grejsdalens Efterskole. Eleverne var interesseret i projektet og stillede mange spændende spørgsmål, som var med til at skærpe os i vores PR og formidling. De kom med konkrete og kreative forslag til brug af sociale medier og bragter nye tanker i spil i forhold til vores hjemmeside,” siger Lene Østergaard, daglig leder af Fødselsdagskompagniet.
Fødselsdagskompagniet er en forening drevet af frivillige aalborgensere, som brænder for at hjælpe familier, der savner ressourcer og netværk. De hjælper med at planlægge og afholde børnehave og klassefester sammen med familier, som af forskellige årsager ikke har overskud til at løfte opgaven alene. Der var det gode arbejde, der gjorde, at de i år løb med Fællesskabsprisen.
“Jeg er simpelthen så glad for, at frivillige organisationer som Fødselsdagskompagniet vil samarbejde med os. Det er meget motiverende for eleverne at arbejde med problemstillinger fra det virkelige liv, i stedet for en skoleopgave, der ikke rigtig skal bruges til noget. Vores elever kan godt smage på virkeligheden, selvom de går i skole. Vi kan mærke på eleverne, at opgaven har
givet dem en større forståelse af frivilligt arbejde, og at det har haft betydning for dem at gøre en forskel for andre gennem deres deres arbejde med eksamensopgaven,” siger Hanne Østergaard, lærer på Grejsdalens Efterskole.