Eksamen i vandet
HHX studenter i Kolding kan komme ud for aktive eksamener
Selvom man er handelsstudent med fokus på de merkantile fag, kan man sagtens dyrke idræt på højt plan. På linjen Marketing og Idræt går bøger og bevægelse op i en højere enhed. Det betyder, at ét af eksamensfagene har fokus på bevægelse. Forleden fik de to idrætselever Mikkel Møller-Sørensen og Malene Sandvang hue på efter at have bestået teori – den tredje og sidste del af eksamen i idræt. I sidste uge var det grønne bord skiftet ud med blåt klorvand.
I to dage havde deres klasseklammerater været eksamineret i forskellige idrætsgrene i henholdsvis Slotssøbadet og TreFor Arena. For Mikkel Møller Sørensen og Malene Sandvang gjaldt det et individuelt program på cirka 10 minutter, hvor de skulle vise forskellige øvelser i vandet.
De HHX-elever, der inden længe kan kalde sig HHX-studenter, lagde ikke skjul på, at de nød, at sidste fag i deres studentereksamen netop er idræt.
Det gør hele eksamensforløbet lidt afvekslende, og en gang fysisk bevægelse er ikke det værste, inden man skal hjem og have overblik over teorien.
Eksamen i idræt er tre-delt, hvilket betyder, at de allerede har været ”oppe” én gang.
Da eleverne havde præsenteret deres program i vandet, skulle de efterfølgende være klar til at sidde ved det grønne bord, hvor de skulle eksamineres i idrætsteori.
Derefter kunne de sætte huen på hovedet.
Efter et kvarters tid var ventetiden er ovre. Lærer og censor er klar til at eksaminere ved svømmebassinet.
Mikkel Møller-Sørensen hopper i, og viste en-arms-crawl, overlapscrawl, korte sprint med høj fart og vendinger.
Derefter var det Malene Sandvang, der blandt andet viste crawlben og arm med ”flyben” og en bane butterfly. Efter lidt spørgsmål og kommentarer fra lærer og censor var det slut.
Med en god fornemmelse i kroppen af at have leveret en god deleksamen, gik det hjemad til teorien, så huen kunne komme i hus.