Fortsæt til indhold

Fiskerkonen Veronika

Jyllinges bedste ambassadør i Roskilde gennem mange år

Arkiv
Arkiv

De berømte fiskerkoner fra Skovshoved solgte i generationer fisk ved Gammel Strand overfor Christiansborg, men Roskilde havde også sin egen Veronika fra Jyllinge, der stod på Stændertorvet i 25 år.
Mange af de ældre roskildensere husker stadig den gæve kone, der var fuld af humør og altid havde en hurtig bemærkning til kunderne. Hun var heller ikke var bleg for at svare igen, hvis hun følte sig trådt på.
En gang kom en fin herre forbi og kiggede på en af hendes torsk, mens han bemærkede, at den så ikke for godt ud:
- Det gør du heller ikke, lød den rappe replik.
Desuden havde hun en fiske-forretning i Støden, hvor hun var, når der ikke var torvedag onsdag og lørdag.
Allerede som ung var Vera, som hun i virkeligheden hed, løbet ind i Anders Jørgensen, der handlede med skidtfisk til egnens mink-avlere. De blev gift og holdt sammen resten af livet.

I virkeligheden hed hun Vera Jørgensen og boede i dette hus sammen med sin mand Anders. (Foto: Erling J.)