Klar til skybrud? Danskerne er ved at finde ud af det
NEDBØR: De seneste års klimaforandringer har medført flere skybrud, og den årlige nedbør stiger støt. Hvis husets tagrender er for små, er der risiko for, at træværk og husmure får fugtskader.
Derfor er det vigtigt, at tagrenderne er dimensionerede til de store regnmængder, så man undgår, at vandet løber over. Det er danskerne så småt ved at finde ud af, viser nye salgstal fra Danmarks førende producent af tagrender.
Det danske vejr ændrer sig, og kraftige skybrud, hvor flere ugers regn falder i løbet af få timer, er ikke længere et usædvanligt vejrfænomen i sommerdanmark. De voldsomme regnmængder har især store konsekvenser for boligejerne, hvis husets tagrender ikke formår at lede vandet hurtigt nok væk.
- Mange danske tagrender er simpelthen ikke dimensionerede til at håndtere de store nedbørsmængder, vi ser under voldsomme skybrud i dag. Hver gang en tagrende løber over, og regnvandet kommer i direkte kontakt med træværk og husmuren, er boligen i risiko for fugtskader. Det kan i værste fald betyde, at træværket angribes af skimmelsvamp, som kræver øjeblikkelig udbedring.
Derfor bør boligejere vælge bredere tagrender, hvis de vil beskytte deres bolig, forklarer salgschef Peter Thomsen fra tagrendeproducenten Lindab.
DMI betegner et skybrud som 15 mm nedbør fordelt over 30 minutter, men de moderne vejrforhold kan byde på meget mere. Og det er mængder, som tagrender på 100 til 125 mm, der typisk sidder på ældre huse, slet ikke kan klare.
- Hvis man som boligejer vil sikre sin bolig bedst muligt mod skybrud, skal man vælge tagrender, der er dimensionerede til at klare nutidens vejrfænomener. Som minimum med en bredde på 125 mm., men helst 150 mm. Gerne af stål, som også har den fordel, at de kræver mindre vedligehold, forklarer Peter Thomsen.
Problemet med for små tagrender gælder især for ældre huse. Ifølge Lindab er danskerne nemlig de senere år begyndt at tænke mere over tagrendernes dimensionering, når de renoverer eller bygger nyt. Salgstal fra Lindab viser således, at salget af tagrender på 150 mm er øget med 20 procent siden 2012, og mange kunder er opmærksomme på problematikken.
Danske husejere er dog stadig bagud i forhold til Tyskland og Holland.
Vi kan lære af tyskerne
De danske standarder foreskriver, at en tagrende skal være minimim 125 mm bred, mens de tyske standardanbefalinger er på 150 mm. Det skyldes, at danske tagrender dimensioneres efter en regnintensitet, der er lavere end i Tyskland.
- Her i landet dimensionerer vi typisk tagrender efter en regnintensitet på 140 liter i sekundet per hektar. Dermed tillader man, at tagrenden statistisk set vil løbe over hvert andet år i sammenhængende 10 minutter, mens det hos tyske boligejere kun er fem minutter hvert femte år. Hvis danske boligejere følger anbefalingerne, udsættes de altså for dobbelt så stor risiko for fugtskader, som de tyske, fortæller produktchef Søren Bech fra Lindab.
Udsigt til mere monsterregn
Der er god grund til at tjekke boligens tagrender og skalere dem op, hvis de er for smalle. I de sidste ti år har vi haft flere voldsomme sommerskybrud i Danmark, og Seniorklimatolog John Cappelen fra DMI forklarer, at sommerens voldsomme regnskyl kun bliver mere almindelige.
- De sidste 140 år er den danske nedbør samlet steget med cirka 100 mm, og siden årtusindeskiftet er der tilsyneladende kommet flere voldsomme sommerskybrud. Sommerens kraftige regnskyl bliver kun mere almindelige, og de vil opleves meget voldsomme, når de rammer, siger seniorklimatolog John Cappelen fra DMI.
- Vi kan jo ikke spå om fremtiden, men vi anbefaler, at man følger tyskernes eksempel og vælger en tagrende, der er bredere end den danske standardanbefaling. I Holland har vi mange parcelhuskunder, som køber tagrender på 190 mm, fordi de vil være på den sikre side, hvis udviklingen med stigende regnmængder fortsætter, siger Peter Thomsen.
På www.nyetagrender.dk kan du finde inspiration og information om forskellige tagrendeløsninger og finde ud af hvilken løsning, der passer bedst til din bolig.
pm