Her er Apollokorets nye dirigent
Arkiv
Apollokorets nye dirigent hedder Thomas Munk-Petersen.
Han er dirigent i Odense Amatørsymfoniorkester og har selv sunget og dirigeret i flere kor.
Thomas er både musikpædagog og konservatorieuddannet og har i mange år været en af solocellisterne i Odense Symfoniorkester. Han afløser korets mangeårige dirigent, Signy Jensen.
“Apollokoret er indstillet på, at mine klassiske gener vil smitte lidt af på repertoiret. Men jeg er helt med på korets ønske om at fastholde det brede repertoire med masser af rytmisk musik, koret er kendt for, og som jeg også har arbejdet med i andre kor og ensembler,” siger Thomas Munk-Petersen.