Årets sogneudflugt gik til Haderslev
Årets sogneudflugt for Sct. Marie sogn gik til Haderslev, hvor dagens første rundvisning foregik i Hertug Hans Kirke.
Her fortalte en veloplagt kirketjener om dramatiske højvande og spartanske forhold for de plejehjemsbeboere, der indtil for få år siden boede i de til kirken knyttede bygninger.
Domkirken var næste stop, hvor deltagerne fik et foredrag om korarbejdet ved kirken. Efterfølgende spillede domorganisten en minikoncert for at demonstrere de tre orglers forskellighed.
Godt underholdt men sultne, drog sognebørnene mod havnen for at stige ombord på turdamperen Helene. Her fik man en god frokost og nød fjordsejladsen til Aarø og til Aarøsund.
På Aarøsund Badehotel blev deltagerne forkælede med overdådigt kaffebord og maleriske omgivelser. At solen strålede hele dagen gjorde naturligvis ikke oplevelsen ringere.
På sctmarie.dk kan man se flere billeder fra turen.