En orange by på verdenskortet
ROCKEN OG HISTORIEN GIK OP i en højere enhed, da jeg sammen med over 100.000 andre var på Roskilde Festivalen torsdag aften og hørte de levende legender fra Rolling Stones levere museums-musik live i verdensklasse. For mange af os var det nærmest en stor del af tilværelsen, der passerede revy, mens vi lyttede til numre, vi har kendt fra afgørende tidspunkter i vores liv.
Selv var jeg 12 år, da det store gennembruds-nummer, 'I can't get no Satisfaction' udkom i 1964 og straks slog Beatles-nummeret 'Help' af som nummer 1 på hitlisten. Nu 50 år efter var det sidste nummer på Dyrskuepladsen. Dengang var det lidt en sensation, for indtil da havde Stones mest kopieret Rhytm & Bluesk fra Chicago, men nu blev Jagger-Richard et lige så spillet komponist-par som Lennon-McCartney.
SYMBOLSK VAR STONES tilbage på hjemmebane i Roskilde, da de spillende pensionister for første gang optrådte på den store Orange institution – som de selv satte i scene på en Europa-turné engang i 1970'erne, inden det karakteristiske telt blev købt og overtaget af vores festival.
Siden er netop den orange farve efterhånden blevet et symbol for Roskilde, fordi Canopy-scenen fungerer som festivalens ikon.
IDEEN MED ORANGE til at markedsføre festival-byen Roskilde er derfor både rigtig og indlysende. I den store vide verden er Nordens største musik-begivenhed på Dyrskuepladsen og dens store scene nu mere kendt end både Domkirke og Vikingeskibe til sammen, selv om de selvfølgelig fortsat er store og interessante attraktioner.
Gennem flere år har både det lokale handelsliv, festivalen og kommunen derfor arbejdet sammen om et stort Orange-træf, hvor roskildenserne kan møde festival-gæsterne i byen, før musikken for alvor starter ude på pladsen.
TURIST-ORGANISATIONEN VISIT-ROSKILDE har i år sammen med det lokale handelsliv gjort hele centrum orange. Butikkerne konkurrerer nærmest om at udbrede farven, og hovedgaden er smykket med et 'Orangebrog', hvor Dannebrog har været forbillede for nyt flag i Stones-scenens farve.
Forventningerne skal til gengæld være på plads, når man laver et så omfattende arrangement. Handels-formand Torben Stevold har selv før festivalen sagt, at målet med det store Orange-træf ikke mindst er at få roskildenserne til at blive hjemme og handel normalt – frem for at flygte ud af byen. Han er nemlig godt klar over, at flertallet af festival-gæsterne foretrækker den nemme løsning med at handle på pladsen, frem for at trave indtil byen.
LÆSERBREVS-SKRIBENTER har i avisen været stærkt fornærmede og fortørnede over, at nationens flag blev brugt som forbillede for Orange-træffet. Jeg har stor respekt for deres følelser omkring Dannebrog, der som bekendt skulle være faldet ned under et erobringstogt i Guds navn mod nogle stakkels baltere en gang i 1200-tallet.
Men ud fra et ønske om at markedsføre Roskilde har Orangebrog været genialt. Det er længe siden, at byen har fået så stor omtale for så lille en udgift, og som bekendt er det værste, man kan dø af, jo ligegyldighed og mangel på initiativer.
FØRSTE SPADESTIK til Danmarks nye rockmuseum blev taget tidligere i festival-ugen i det kommende kvarter Musicon af Johan Dahl, der er søn af nu afdøde borgmester Bjørn Dahl. Heri var også er stærkt signal og en fortjent anerkendelse af hans far.
Sammen med forgængeren Henrik Christiansen og byens nuværende førstedame Joy Mogensen hører Bjørn til blandt den række af borgmestre, der både forstod og kunne se de store linjer i Roskildes udvikling.
Men selv den bedste borgmester kan ikke gøre det alene. Hvis vi ønsker fortsat fremgang i domkirke- og festivalstaden, har alle de gode lokale kræfter et medansvar for at støtte initiativer, der hjælper med at få:
EN ORANGE BY PÅ VERDENSKORTET