Søvilla bliver kinesisk
Søvilla i det nordlige Køge genåbner som kinesisk restaurant i næste weekend.
Arkiv
KØGE: Næste weekend genåbner Søvilla i Køge, og fremover kan gæsterne se frem til asiatiske specialiteter fra stedets køkken.
Navnet bliver nemlig Wangs Palace Søvilla, og her vil køkkenet byde på et bredt udvalg af kinesiske retter samt sushi.
Restauranten åbner fredag den 11. juli og vil byde på et godt åbningstilbud i de første uger, fortæller bestyrer Xujun Chen, som fortæller, at gruppen bag åbningen af Wangs Palace Søvilla har mange års erfaring fra restaurationsbranchen i København og nu ser frem til at tage imod gæsterne i Køge.
- Vi synes, at det er et rigtig dejligt sted og ser optimistisk på mulighederne, siger hun.