- Vi skal gå rigtig langt...
Trods en ny procedure for behandling af ansøgninger, mener Michelle Ravn ikke, at hun har fået en behandling, der er baseret på en faglig vurdering og således kritiserede hun i sidste uge flertallet i udvalget for deres behandling af hendes klage. Hvidovre Avis har henvendt sig til udvalgets formand, Kenneth F. Christensen, og udvalgets næstformand, Charlotte H. Larsen, men ingen af dem har ønsket at kommentere kritikken fra Michelle Ravn. I et læserbrev i sidste uge påpeger de to imidlertid, at årsagen til afslaget også skal findes i, at der allerede nu er for mange børn i den klasse, som Michelle Ravn ønsker at få sin søn i. I Børne- og Undervisningsudvalget sidder også Venstres Annette Møller Sjøbeck, der ligesom Hvidovrelisten, har stemt for, at Michelle Ravn kunne få godkendt sin ansøgning skoledispensation. - Rent principielt mener jeg, at vi skal gå så langt, som man overhovedet kan, for at følge forældrenes ønsker. For de kender deres børn bedst, og det er vigtigt, at alle er positive, når der startes i skole, siger hun til Hvidovre Avis. Annette Møller Sjøbeck påpeger dog også, at netop pladsproblemet ikke er til at overse I den konkrete sag. - I det her tilfælde er der dog et rent pladsproblem, og det er jeg selvfølgelig rigtig ked af, siger hun. Michelle Ravn anerkender, at pladsproblemet er til stede, og hun mener heller ikke, at det er optimalt, at der kommer så mange elever i en klasse. Hendes kritik af udvalgsbeslutningen går dog primært på det principielle i, at der efter hendes mening ikke har været en faglig vurdering af hendes søns behov for at starte i skole med nogle han kender. - Jeg kan da sagtens se problemet med at der for mange elever i klasserne, men det handler om det principielle i, at min søns behov ikke er vurderet ud fra en faglig vurdering. Så det undrer mig da, at man ænder proceduren, men at det fortsat er udvalget, der sidder med beslutningen, siger hun til Hvidovre Avis. key