Fortsæt til indhold

Ulovligt ivrige taxachauffører

Arkiv
Arkiv

En flok taxachauffører kom op at toppes ved Festivalen, fordi nogle havde bevæget sig udenfor deres bevillingsområde. Omkring kl. 1.30 natten til søndag måtte politiet køre til holdepladsen ved indgangen til øst-området for at berolige de vrede taxachauffører. Indsatsen lykkedes, men da situationen blev undersøgt nærmere, endte ordensmagten med at uddele bøder til tre chauffører, fordi de ikke havde lov til at køre taxa ved Festivalen.