Tyveri gik op i røg
Arkiv
Daglig Brugsen i Gadstrup slap tilsyneladende billigt fra en sag om ubudne gæster. Lidt efter kl. 1 natten til onsdag gik alarmen i butikken på Dyssegårdsvej. Da politiet kom ud til stedet var der allerede personale fra butikken tilstede, og de var umiddelbart ikke i stand til at se, at der var forsvundet noget. Politiet fandt ellers spor efter, at gerningsmændene havde rodet rundt i kasseområdet. Ordensmagten mener, at misdæderne måske er blevet skræmt væk af alarmen og en røgkanon.