Strandgalleri fylder tre år
Fanø Strandgalleri fylder tre år. Det fejres lørdag den 5. juli kl. 14.00 med fest og farver, når galleriet inviterer til fernisering og fødselsdag med underholdning ved Agnete og Bent Steffensen og Asta Due Thomsen.
I dagens anledning serveres både vin, kaffe og kagebord. Ved samme lejlighed kan også årets temaudstilling i Strandgalleriet opleves.
Overskriften er Sommerminder, og besøgende opfordres til at stemme på deres yndlingsbillede og dermed være med i konkurrencen om et gavekort til galleriet på 500 kroner. Denne måneds udstiller er Kristen Sørensen, der efter et par års pause vender tilbage til galleriet. Kristen laver Sand art og bruger snor og sand i sine oliebilleder. Han har til denne udstilling lavet en særlig billedserie.
Galleriets normale åbningstid er onsdag til søndag fra kl.14.00 til 17.30.