Fortsæt til indhold

Tinglev-rytter blev sydjysk mester

Arkiv
Arkiv

Sabine Korfitz Christensen fra Tinglev Rideklub har netop vundet Sydjysk Mesterskab i ridebanespringning for seniorer.
Samtidig tog Victoria Korfitz Christensen en flot anden plads i ridebanespringning for kat. 1 ponyer.
Også inden for disciplinen dressur har en af Tinglev Rideklubs dygtige ponyrytter gjort sig gældende ved Sydjysk Mesterskab. I mesterskabsklassen LA5 red Henriette Skov Jørgensen på Milton sig frem til en flot tredieplads med 70,44% ud af 40 startende ryttere.
”Det er en fantastisk følelse at opnå et så flot resultat, og Milton er kun seks år. Hvad kan det ikke blive til?" siger Henriette Skov Jørgensen.