“De ældre borgere er gode til at passe på sig selv”
De ældre er ofte tricktyvenes ofre. Men de ældre i Kolding er vågne
Opsøgende tricktyve ved ældreboliger eller en afledningsmanøvre på vej ned igennem byen.
De ældre er ofte ofrene, når tricktyve går på rov.
Men i følge Merri Vestergaard, som er forebyggelsesmedarbejder i Seniorforvaltningen, så er de ældre rigtig gode til at passe på sig selv.
“Borgerne er gode til at vide hvad de skal og ikke skal gøre”, lyder det fra Merri Vestergaard, som tager ud på trivselsbesøg hos de ældre.
Fast punkt i Esbjerg
Trivselsbesøgene tilbydes en gang årligt og blandt andet i Esbjerg Kommune, er tricktyverier en fast del af samtaleemnerne sammen med eksempelvis madplan og hverdagstrivsel.
Så langt er man ikke gået i Kolding, hvor der kun tales om tricktyverier, hvis der er behov for det.
“Vi har mødt borgere, der er utrygge, hvis de har været ofre for tricktyve før. Så kan vi vejlede dem om, hvordan de skal passe på sig selv i fremtiden. Men generelt er borgerne rigtig gode til at vide, hvordan de passer på sig selv”, lyder det fra Merri Vestergaard.
Trivselssamtalerne tilbydes alle ældre over 75 år, der ikke i forvejen får hjælp til personlig pleje.