Fortsæt til indhold

Tanya Buchreitz venter barn

Arkiv
Susie Jessen

Byrådsmedlem i Kolding for Venstre, Tanya Buchreitz Jensen, venter barn til december.

"Vi glæder os meget. Hvis alt går efter planen forventer jeg, at jeg går på barsel fra byrådet omkring jul og er tilbage efter sommerferien", lyder det fra den vordende mor, som venter barn sammen med sin kæreste, Peter.

Parret, som bor i Kolding har ikke børn i forvejen og glæder sig dermed til at få deres første barn.
"Jeg er sat til den 22. december, så vi kunne godt risikere, at det bliver juleaften", siger Tanya Buchreitz og griner.

Tanya Buchreitz Jensen ser frem til den nye rolle som mor, men tror alligevel at hun vil savne politik i den periode, hvor hun er væk.

"Det bliver svært at undvære politik. Jeg kommer kun til at gå glip af seks udvalgsmøder. Der er ikke behov for at være væk fra byrådet i et år, så det bliver kun til den periode", lyder det fra den 30-årige politiker.
Det bliver sandsynligvis Hanne Holgaard, som kommer til at overtage Tanya Buchreitz Jensens plads i byrådet imens hun er på barsel.