19 scener til Uldum Gademusik Festival
Masser af musik og gøgl til den store Gademusik Festival i Uldum
Arkiv
Uldum Gademusik Festival finder i år sted lørdag den 5. juli. Hele byen syder af underholdning og oplevelser fra ikke færre end 19 scener, hvor der optræder over 1.000 sangere, musikere, dansere og gøglere, der som noget nyt har fået deres egen Gøglerscene.
Der er viser i forsamlingshuset, dans på torvet, rock på værtshuset, harmonikaer på plejehjemmet, kor i kirken - ja gang i den over hele byen.
Børnene kommer helle ikke til at kede sig, for de kan fornøje sig med hoppeborg, teater, knivkastning og børneloppemarked på et specielt område overfor plejehjemmet.
Læs mere om 'Danmarks folkelige festival' og køb din billet på gademusik.dk.