To bilbrande med et døgns mellemrum
Arkiv
Sjældent opleves to bilbrande i Vejle med kun et døgns mellemrum.
Først var der ild i en bil søndag morgen klokken 05:30 i Danmarksgade. Vejle Lokalpoliti oplyser, at der formentlig er tale om indbrud i bilen, da bagruden var knust. De formoder, at der var tændt ild til blandt andet en dyne i bagagerummet.
Næste brand opstod mandag morgen klokken 05:58 på parkeringspladsen ved Vejle Stadion på Nørremarksvej. Den 19-årige fører af bilen var ude for at løbe en tur i Nørreskoven, men kom tilbage til en bil, der uforklarligt stod i flammer. Det oplyser Vejle Lokalpoliti.