Tæskede medpatient
Arkiv
En voldsom episode har tilsyneladende udspillet sig mellem to patienter fra Psykiatrisk Center Sct. Hans. I hvert fald skal en 26-årig mand for en dommer i en sag om vold. Ifølge anklageskriftet mod manden skulle denne 13. august sidste år have sat sig på en medpatient og slået ham gentagende gange i hovedet. Den 26-årige menes at have ramt ofret mellem 10 og 15 gange i ansigt, inden han standsede. Sagen bliver behandlet hos Retten i Roskilde fredag 4. juli.