Fortsæt til indhold

Musik for alle penge

Aabenraa kommune får del i en halv mio. kr. til stort sønderjysk musikprojekt

Arkiv
bs

Folkeskolens lærere har en faglighed. Musikskolelærere har en kunstnerisk uddannelse. Når man lægger de to faktorer sammen bliver ”1+1=3?. Det er netop navnet på det projekt, som undervisningsministeriet har tildelt fire musikskoler og sønderjyske skoler 495.000 kr. til at føre ud i livet. Projektet er et eksempel på den mere åbne skole, som er en del af folkeskolereformen.
Projektet er et samarbejde mellem musikskoler og folkeskoler i de fire sønderjyske kommuner samt UC Syddanmark og Dansk Komponistforening. Det er Aabenraa Kommune, der står bag ansøgningen til Undervisningsministeriet og Aabenraa Musikskole, der skal administrere projektet.
“Jeg er rigtig glad for, at Undervisningsministeriet har set potentialet i vores udviklingsprojekt, så vi nu kan skabe synergi mellem de musiske og pædagogiske fagligheder og udvikle musikundervisningen i folkeskolen til glæde for sønderjyske skoleelever”, siger Kirsten Nørgård Christensen, formand for Børne- og uddannelsesudvalget i Aabenraa Kommune.
I Aabenraa Kommune deltager Hellevad Skole og Felsted Skole i projektet. Udviklingsprojektet målrettes mellemtrinnet, og undervisningsforløbet foldes ud i to 3.-5. klasser.