Cykel-DM til Roskilde
Junior-rytter var bedst i spurten på hård rute ved Fåborg
Roskilde levede på ny op til sine stolte cykel-traditioner, da juniorrytteren Jonas Gregaard Wilsly vandt DM ved Fåborg ved at slå Hernings Andreas Hyldgaard i en spurt, da de to kom alene til mål. De var kørt fra en gruppe på 15 ryttere, der slap væk fra feltet meget tidligt i løbet, som var på 117 kilometer på en 16 kilometers rundstrækning, hvor der var en hård stigning i Svanninge Bakker ved golfklubben. Med i dette udbrud var også Roskildes Mathias Norsgaard opnåede en flot 4. Plads. I hovedfeltets spurt klarede rytterne fra Team Kel-berg Roskilde Junior sig også godt, idet Mads Correll vandt foran Casper Pedersen. Bredden og styrken hos de unge Roskilde-ryttere blev også demonstreret i torsdagens enkeltstart. Her kom Casper Pedersen, Jonas Gregard Wilsly og og Mathias Norsgaard ind som nummer 4, 5 og 6.