Aflever metaldåser i din miljøstation
Lis Ravn Ebbesen,SF, byrådsmedlem, Lindealle 18
Hans Holmer næstformand SF-Kolding, Skovbogade 8
SF Kolding har altid været mere optaget af genbrugstanken end forbrændingstankegangen. Det var baggrunden for SFs forslag om Genbrugsstationer på containerpladserne.
Derfor bakker SF også op om den nye affaldsplan fra 2014-2024. Ikke fordi den er en konsekvens af daværende miljøminister Ida Aukens strategi, men fordi genbrugstanken er bærende.
I SF synes vi det handler om at gøre det let for borgerne at genbruge. Vi kender alle de lokale miljøstationsordning. Affaldscontainer der er placeret rundt omkring i kommunen, hvor vi som borgere kan aflevere aviser og glas til genbrug, tæt på hvor vi bor.
Der står 3 affaldscontainer. Oprindeligt var der en til glittet papir og en til avispapir.
Nu er der faktisk 2 til aviser/papir. For SF at se kunne den ene til papir ændres til at indsamle metaldåser.
Kolding ligger tæt på grænsen og derfor ses der mange tomme øl og sodavandsdåser.
Der er boligselskaber der indsamler dåser, det er godt for miljøet, men i SF synes vi det burde være op til politikerne at gøre det let for alle kommunens borgere at indsamle og genbruge. Derfor ønsker vi at nytænke de miljøstationer, som vi kender fra i dag.