Alt klar til årets renSTRANDløb i Solrød
LØB: Årets strandløb finder sted lørdag den 13. september med start og slut i Solrød Center. Som noget nyt er løberuterne lavet om i år. Der vil være tre forskellige ruter på henholdsvis 3, 7 og 12 km samt en rute for stavgængere på 4 km. Løbet starter i Solrød Centret kl. 10.00 og slutter i Solrød Centret ved Fakta kl. ca. 11.45.
Kl. ca. 12.00 vil der være præmieoverrækkelse til alle vindere af renSTRANDløb.
Alle løbere, som tilmelder sig løbet, vil modtage en lækker, professionel løbetrøje med logo fra alle de sponsorer, som er med til at støtte renSTRANDløbet 2014.
Prisen for at deltage i renSTRANDløbet er 100,- kr. for voksne 75,- kr. for børn op til 12 år. Der vil igen i år være flotte præmier til vinderne i de forskellige grupper.
Man kan allerede tilmelde sig til renSTRANDløb på www.netavisen-solrod.dk og på www.solrodcenter.dk, ligesom vil der også være mulighed tilmelde sig på dagen. Tilmelder man sig på dagen, får man ikke en løbetrøje.
På løbsdagen vil der være mange aktiviteter og underholdning i Solrød Center. Kl. 13 vil der være den sidste promenadekoncert.
mr