Fortsæt til indhold

Musik fra renæssancen og barokkens tid

I Bjæverskov kirke onsdag aften den 16. juli.

Arkiv
Arkiv

BJÆVERSKOV: Onsdag den 16. juli kl. 19.30 arrangerer Bjæverskov Menighedsråd sommerkoncert i Bjæverskov kirke.
Medvirkende ved koncerten er Jette Mogensen og Poul Høxbro – to musikere som sammen og hver for sig har medvirket i mange koncerter.
Aftenens program bliver virtuos, let og legende musik fra renæssancen og barokken, udført af den internationalt efterspurgte virtuos Poul Høxbro, som med sin fløjte og tromme - spillende samtidig - begejstrer og imponerer hvor han kommer frem.
Jette Mogensen har med sin særlige interesse for dansemusik i alle tider fundet sammen med Poul Høxbro i et samspil, som ikke er hørt magen, med tromme, cembalo, orgel og fløjter.
Efter koncerten vil der være mulighed for at gå med i sognegården og få et glas vin eller en anden forfriskning.
pm