Cuben skal udvides
Molle Lykke Nielsen (DF)
Medlem af Fritids- og Idrætsudvalget
Mosegyden 11, Hejls
Idrætshallen Cuben, ved Christiansfeld, har behov for udvidelse. I budgettet er en udvidelse medtaget. Men det er underforudsætning af, at der bliver solgt for 10 mio. kr. kommunale jord- og ejendomme, mere end forventet.
Jeg mener at byrådet skal erkende, at behovet for ekstra plads er så stort, at Cuben inden for rimelig tid, skal udvides. Derfor vil jeg sørge for, at Dansk Folkeparti ved de kommende budgetforhandlinger stiller konkret forslag om, at udvidelsen kommer på budgettet for 2015.
Det taler i høj grad også til projektets fordel, at der på frivillig basis er indsamlet hele 1,1 million kr. til udvidelse af Cuben. Derudover er der tilkendegivelse fra Christiansfeld Idrætsforenings Hovedafdeling om et beløb omkring 1 million kr. i bidrag til udvidelsen. Der er gjort en stor indsats, som vider om en meget stor lokal opbakning og det fortjener at blive fulgt op, fra kommunens side ved førstkommende budgetforlig.
Jeg er overbevist om, at rigtigt mange vil få glæde af udvidelsen og det bør være afgørende for byrådets stillingtagen. Det er en udvidelse der er åbenlyst behov for og som vil komme mange til gode, derfor vi fjerne usikkerheden, der ligger i at gøre byggeriet afhængig af jordsalg. Den skal i stedet helt regulært indføjes i budgettet som en bevilling. Så sender vi også det klare signal til idrætten i Christiansfeld, at vi vil understøtte deres flotte arbejde og mange gode aktiviteter.