Bank hjælper børnene på Julemærkehjemmene
Alm. Brands følgere på Facebook støtter de danske julemærkehjem
Mange børn og unge står på venteliste til at komme på Julemærkehjem. De trives dårligt i skolen, har vægtproblemer og bliver ofte mobbet. På Julemærkehjemmet kan de få et frirum og en mulighed for at begynde på en frisk start i livet. Gennem motion, sund kost og øvelser, der styrker deres selvværd, får børnene troen på sig selv tilbage og redskaber til at sige fra over for mobning.
Julemærkehjemmene drives bl.a. for indsamlede midler fra virksomheder, private og fonde.
For nyligt var det Alm. Brand, der iværksatte en indsamling, der endte med 56.000 kr. til julemærkehjemmene.
”De danske Julemærkehjem gør et utroligt stort arbejde for udsatte børn, der slås med overvægt og mobning. Et ophold betyder, at de foruden sunde kostvaner får fornyet mod på livet. I Alm. Brand er vi derfor stolte over at være med til at støtte Julemærkefonden i deres arbejde for at gøre en forskel for børn, der har udfordringer i livet”, fortæller Susanne Biltoft, kommunikationsdirektør i Alm. Brand.
Støtte fra virksomheder gør en forskel De danske Julemærkehjem hjælper hvert år 750 børn til en bedre hverdag, men mange flere har brug for hjælp.
Stadigt flere børn søger om at komme på Julemærkehjem.