Film, Wimbledon og Formel 1 i biografen
Atlas Biograferne viser sportsarrangementer på den store skærm
¿Sådan træner du din drage 2¿ har danmarkspremiere på torsdag den 3. juli. Filmen foregår fem år efter, at Hikke og Tandløs havde succes med at forene drager og vikinger. Det uadskillelige par tager på lange flyveture, og på et af deres eventyr finder de en hemmelige ishule, der er hjem for hundredevis af nye, vilde drager og en mystisk dragerytter. Pludselig ender de midt i en kamp mod den magtbegærlige Drago, og Hikke og Tandløs må nu stå sammen for at beskytte deres hjem. Filmen vises i 2D og 3D med dansk tale samt vises i 2D i original version. Filmen ¿Kraftidioten¿ har ligeledes danmarkspremiere på torsdag den 3. juli, og handler om Nils, der kører sneplov i de norske fjelde. Han er netop blevet valgt som ¿Årets mand¿, da han får at vide, at hans søn er død af en overdosis. Overbevist om at dette er løgn og dække for noget ganske andet, beslutter han sig for at finde sandheden og tage hævn. Iskold hævn. Og listen viser sig at være lang. Meget lang. Hans hævntogt sætter fut i et igangværende narkoopgør mellem to grupperinger med Greven på den ene side og den serbiske mafioso Papa på den anden. Begge tror, at modparten er skyldig i den pludselige og fortløbende reduktion af levende bandemedlemmer og sætter alt ind på at komme hinanden til livs. Sports bio Atlas Biograferne byder på flere særarrangementer i den kommende tid. Er man vild med tennis, så er muligheden for at se finalen i årets Wimbledon i Sports Bio. - Vi viser finalerne for Damer og Herre, så tag plads i vores bløde stole og kom helt tæt på finalisterne, siger Emil Mark Nørholm. Forsalget er startet og billetprisen er kr. 75,- Damerne spiller på lørdag den 5. juli kl. 14.45 og herrerne spiller på søndag den 6. juli kl. 14.45. - I tilfælde af regn eller anden årsag til at kampen bliver udsat, refunderes billetterne ikke. Men det sker jo ikke, siger Emil Mark Nørholm. Tennis er ikke det eneste der er på programmet, er man til hurtige biler, så vises årets Santander British Grand Pris, Formel 1 søndag den 6. juli kl. 13.45 - Se med i biografen, når vi viser LIVE Grand Prix fra England. De røde-hvide følelser er i højsædet: Kan Magnussen atter skabe et flot resultat - Denne gang i England?, siger Emil Mark Nørholm. Ved Mandags Bio i Atlas, der vises hver mandag, er der på mandag den 7. juli heste og mænd på programmet. Filmene starter kl. 17.00 og får en reprise ugen efter ved forestillingen før. Det koster kr. 99,- og prisen er inkl. et glas vin. Med en vild og voldsom islandsk natur som sin scene, serverer filmen ¿Om heste og mænd¿ seks tragikomiske fortællinger, i hvilke skæbner væves sammen til et farverigt og fantasifuldt kludetæppe. Det er beretningen om forholdet mellem islændinge og deres heste - men også fortællingen om islændinge imellem. I den første historie møder vi alfahan Kolbeinn ridende på sin hvide hoppe, som alle i byen misunder ham. Solveig er forelsket i Kolbeinn og inviterer ham til middag. Men ved den romantiske afsked går det galt: Solveigs sorte hingst bryder igennem hegnet og kaster sig straks over den smukke hvide hoppe, alt imens Kolbeinn sidder i sadlen. Hjemturen bliver en walk of shame for Kolbeinn, der med knækket stolthed rider hjem på sin nu befrugtede hoppe. Hoppen må lade livet og mange drabelige optrin sættes i gang, førend hverdagen igen indfinder sig i det lille samfund. Om heste og mænd er en crowd-pleaser og har vundet et utal af priser verden over bl.a. publikumsprisen på den netop overståede CphPix 2014!