Fortsæt til indhold

Vi søger bolig mellem middagsmad og børneputning

De boligsøgerne giver den gas på boligsiden.dk mellem klokken 18 og 21

Arkiv
Arkiv

Hvornår sætter du dig til tasterne og jagter din drømmebolig til salg? Er du, som folk er flest, så er det efter arbejde, når klokken slår 18 og frem til klokken 21, at du formodentlig ikke kan lade være med at bladre gennem sidevis med boliger til salg og nærjustere kort, kvadratmeter og kælderarealer.

Boligsøgning i sengen

Men også tidsrummet mellem klokken 21 og 24 er et af favoritterne. Før vi går i seng – og måske endda efter, skal vi lige tjekke nye kombinationer af priser, værelser og beliggenheder, før vi for alvor slukker for elektronikken og lukker øjnene i.
Arbejdstiden er dog også et hit blandt de boligsøgende. Især sidst på eftermiddagen kl. 15-18, hvor vi er ved at gå sukkerkolde, tager vi et break og bruger lidt tid på at surfe boliger.
Men vi holder os heller ikke tilbage om formiddagen eller den tidlige eftermiddag, hvor ca. 15 procent vælger at søge bolig.